Hemmeligheden bag selvsikkerhed

Der er en årsag til, at virksomheder laver kommunikationsstrategier. Der er en god årsag til, at du bør bruge de samme redskaber i din jobsøgning – både når det handler om at skrive en ansøgning og præsentere dig selv til en samtale eller en fremmed.

At gå til en ansøgning eller en samtale uden en plan og konkrete målsætninger er lidt ligesom at handle ind til nytårsmenuen uden en indkøbsliste. Det tager længere tid, du glemmer sikkert noget vigtigt, og du kommer stensikkert tilbage med noget, du ikke skulle bruge. At være klar og præcis og altid få de vigtigste budskaber kommunikeret korrekt kræver lang tids øvelse. Der er dog smutveje.

Elevatortalen

De fleste vil have hørt om en elevatortale. Ideen er, at hvis du nogensinde kører i elevator med en fremmed, skal du kunne præsentere dig selv og dine kompetencer på den tid, det tager at nå toppen af bygningen. Den er sikkert opfundet i USA, så tillæg lige en etage eller to for at tilpasse den dansk arkitektur. Hvis du har været på jobsøgningskursus, har du helt sikkert lavet en elevatortale, men ligger den i en skuffe et sted, eller har du reelt nogensinde brugt den?

Det giver rigtig god mening at lave en elevatortale. Jeg vil i dette indlæg tale for at udvide konceptet med kommunikationsværktøjer, men lad os dvæle ved den oprindelige tanke først.

Det er en rigtig god øvelse at reducere dig selv til 4-5 linjer. Det giver skarphed i din ansøgning eller profil og tvinger dig fra ideen om, at du skal pakke en A4-side tæt med beskrivelser af dig selv. Hellere fem skarpe linjer end 15 forklaringer (tweet). En anden god årsag til at lave den er, at de fleste jobsamtaler vil starte med, at du får lejlighed til at præsentere dig selv. Du har sikkert allerede overvejet en masse forskellige pointer, du vil have frem, men hvis du ikke har fokuseret dem, vil du tøve og ikke få det hele med. Elevatortalen kan hjælpe dig.

Kommunikationsmedarbejderens værktøjskasse

Elevatortalen har dog den bagside, at den ofte kan komme til at virke indstuderet. Der er forskel på skrivesprog og talesprog, og har du arbejdet længe på den rette sammenhæng og formulering, vil dette hurtigt vise sig. Bliver du desuden afbrudt halvvejs, kan det være svært at finde en naturlig måde at vende tilbage på. Jeg foreslår derfor, at du i stedet bruger et redskab fra kommunikationsmedarbejderens værktøjskasse: de fem stærke budskaber.

5 stærke budskaber

Hvis du skal sælge et produkt (i dette tilfælde dig selv), er det vigtigt at vide præcis hvilke budskaber, du altid skal have frem i en samtale med en fremmed. Budskaber er nemmere end taler at passe ind i en samtale på de rigtige tidspunkter. Søger du stillinger som projektleder, kunne de se således ud:

  • Jeg er en erfaren projektleder med indgående kendskab til flere projektstyringsværktøjer
  • Jeg har styr på detaljerne uden nogensinde at miste overblikket over helheden
  • Jeg inddrager altid mine medarbejdere, men er ikke bange for selv at tage de svære beslutninger
  • Ansvar for opgaver lægges hos medarbejdere; ansvar for projektet ligger hos mig
  • En god plan er forudsætningen for at håndtere kaos (tweet)

Jo bedre du kan dine budskaber, desto mere naturligt vil du bruge dem og improvisere omkring dem i en samtale, så de lyder mere naturlige i tale end disse.

Tal i tweets – eller forklaringen på (tweet)

At tale i tweets er et nyt udtryk, som flere foredragsholdere bliver opmærksomme på. Tanken er, at flere og flere tweeter, mens de sidder til foredrag. Du har sikkert haft nogle forelæsere, som var bedre til at tale, så det var nemt at tage noter. Princippet er det samme. Hav nogle pointer klar, som er ørehængere, fordi de er korte, præcise og mildest talt geniale. Tweet-egnede citater hænger ved i dine tilhøreres ører.

Lav en Q&A

Der vil altid dukke en masse uforudsete spørgsmål op i en samtale. Måske melder de sig allerede, når du skal skrive din ansøgning. Sæt dig ned og formuler de spørgsmål, der kan dukke op, og besvar dem. Start med dem, du rigtigt gerne vil stilles og brug dem i din ansøgning. En Q&A vil hjælpe dig til hurtigere at blive god til at formulere dig i ansøgninger og vil samtidig give dig sikkerhed, når du er til samtale. Der vil altid dukke uforudsete spørgsmål op. Det handler ikke om at holde et foredrag i stedet for at være til samtale. Det handler alene om at være forberedt på det, du kan. Du kan alligevel ikke huske dem alle i hovedet, men hvis du øver dig, vil du hurtigt opdage, at du altid har noget at falde tilbage på ved de svære spørgsmål. Det viser autoritet og selvsikkerhed.

Hemmeligheden bag selvsikkerhed

Da jeg læste Litteraturhistorie, kunne jeg vælge et fag, der hed Essayistik, hvor eksamensformen var at skrive et essay og omskrive det til et foredrag, der skulle slås op offentligt. Jeg var utroligt eksamensangst (præstationsangst) på tidspunktet og hadede intet mere end at tale foran en forsamling. Jeg tror dog også fast på, at grænser, som alene skyldes mentale blokeringer, død og pine skal udfordres indimellem. Medmindre de handler om edderkopper. På eksamensdagen var jeg et kæmpe bundt nerver, men det endte med, at jeg holdte et foredrag, hvor ingen gættede min nervøsitet. Jeg holdt øjenkontakt, talte uden at læse op og viste overskud nok til at inddrage nyheder, jeg havde læst om morgenen. Jeg talte faktisk min karakter op.

Selvsikkerhed er ikke lig med en selvsikker fremtoning, når du står i uvante situationer. Du kan tro på dig selv og stadig ikke være bekvem i nye sammenhænge. Hemmeligheden bag en selvsikker fremtoning er øvelse (tweet). Om morgenen havde jeg læst mit foredrag 100 gange uden at føle mig mere tilpas med det. Jeg kiksede stadig, fordi jeg ikke kunne det udenad, hvilket var mit urealistiske mål. Jeg opstillede derfor en virkelighedsnær situation for mig selv ved at stille mig foran et spejl og holde foredraget. Jeg talte højt og fokuserede på at holde øjenkontakt med mig selv. Snart blev jeg mere sikker og vidste præcis, hvor på papiret, jeg skulle finde det afsnit, jeg altid kiksede ved. Min stemme blev mere sikker, og jeg begyndte at føle et overskud ved at kunne mit stof.

Dette er allerede ved at være et alt for langt indlæg, men jeg vil gerne slå pointen fast med syvtommersøm. De fleste har prøvet at miste fx et nært familiemedlem og ved, hvor svært det er at sige ordene højt uden at bryde sammen de første gange. Femte eller tiende gang flyder de nemmere. En krisepsykolog vil formentligt fortælle dig, at en del af behandlingsprocessen efter traumatiske oplevelser er at fortælle den samme historie om og om igen, indtil den rodfæster sig i din bevidsthed. Ideen er lidt den samme her bare med positivt fortegn. Du kan have nok så mange samtaler med dig selv i dit hoved om dine kompetencer, men du er nødt til at lære også at sige dem højt. Stå ved dem uden tøven. Bevares – du skal stadig være selvkritisk og bevare jordforbindelse, men glem nu den jantelov og alle de negative røster på jobmarkedet. Ej dine kompetencer.

Øvelse gør vitterligt mester

Usikkerhed, tøven og oplæsning er en ond spiral. Dit publikum vil begynde at fokusere på din fremtoning i stedet for det, du vil have frem. Du vil mærke det og gradvist forværre situationen. Løsningen er enkel: øv dig. Hvorfor ikke prøve at se dig selv i øjnene, mens du holder din elevatortale eller kommer med dine stærke budskaber? Start som et absolut minimum med at glemme al tøven ved at vise din ansøgning til venner. Det er der alt for mange, som finder grænseoverskridende. Er du rigtigt avanceret, så omskriv en ansøgning til et oplæg og hold det for en ven.

Forberedelse er nøglen til succesfuld improvisation (tweet).

2 kommentarer

Filed under Uncategorized

2 responses to “Hemmeligheden bag selvsikkerhed

  1. Marianne Larsen

    Rigtig god pointe med at øve foran et spejl…desuden er diktafonen på telefonen et fantastisk redskab, som giver et indtryk og en fornemmelse for hvordan det lyder. I starten lyder ens stemme ikke i overenstemmelse med det man selv tror men tænk på at det opfattes anderledes af andre, og så kan det øves og øves. Gjorde det selv til en eksamensforberedelse og fik 12🙂

  2. Rigtig god idé med en diktafon, både pga stemmelejet og fordi rigtigt mange mennesker siger ting som “øh”, “hvad er det nu, det hedder” eller “du ved” i hver anden sætning. Jeg tror ikke, de selv gør sig klart, hvor ofte det sker, men ved at optage sig selv, kan man få en fornemmelse for det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s