Den kompetente ansøgning

Brødteksten er det bærende i din ansøgning. Det er her, du viser, hvor kompetent, erfaren og fantastisk, du er. Det er også her, fristelsen til at kopiere dig selv er størst. Modstå den! Brug hellere energien på at finde de helt rette erfaringer frem til stillingen og vis, hvad du kan gøre for din nye arbejdsgiver.

Mange husker nok, hvordan det var at skrive ansøgninger som nyuddannet, hvor man ingen erfaring havde at prale af. Jeg fandt mig hurtigt en løntilskudsstilling og efter bare et par måneder begyndte jeg pludselig at komme til samtaler. Forskellen var, at jeg havde erfaring og en hverdag til at understøtte ansøgningen og mine kompetencer. Det er der dog mange ansøgere, som har, men alligevel ikke udnytter til at præsentere dem selv. Dét er temaet for dette indlæg.

Sammenspil med CV

Ansøgningen er din mulighed for at fremhæve de elementer ved dit CV, du finder mest relevante for stillingen. Hvordan du gør dette, vil naturligt nok hænge sammen med, hvordan du har opbygget dit CV. For mit eget vedkommende er mit CV bygget op, så der er arbejdssted, periode og titel efterfulgt af 4-5 punkter i listeform med de væsentligste opgaver, jeg har arbejdet med. Sammenlagt skulle de gerne give et dækkende overblik over erfaring, hvis man læser mit CV, men ansøgningen bruger jeg både til at drage konklusionerne, jeg gerne ser min læser drager (den samlede mængde af erfaring med en type opgave fx), og til at uddybe punkter ved at sætte dem i en arbejdsmæssig kontekst.

Mit CV indeholder fx punktet, at jeg har arbejdet med ”Opbygning og udvikling af sociale profiler og platforme”. Omskrevet i en ansøgning kunne det lyde således:

Jeg har solid erfaring med sociale medier, blandet andet fra XXX, hvor jeg arbejdede både strategisk og praktisk med opbygningen af sociale profiler. Der var især fokus på Facebook, hvor jeg udviklede siden i et CMS, fastlagde planer for indhold og hyppighed, udviklede kampagnekoncepter og opdyrkede sponsorer af præmier til konkurrencer.

Jeg prøver generelt at holde mig fra forklaringer i CV´et, da det giver en større læsemængde og dermed mindre sandsynlighed for, at en læser læser hvert ord. Omvendt kan for lidt information også nødvendiggøre for meget information i en ansøgning. Jeg prøver at finde en balance ved at liste opgaver, som dækker over flere aktiviteter, men også siger noget i sig selv. Hvis jeg er ved at skrive en lang ansøgning, kan jeg altid fravælge sætninger, fordi jeg ved erfaringen er listet i min CV. En kortere ansøgning er en mere læseværdig ansøgning, og et overskueligt CV enten udbygger din ansøgning eller giver appetit efter mere viden om dig, hvis arbejdsgiveren starter der.

Papegøjeeffekten

Et råd, man alt for ofte støder på i jobsøgningsverdenen, er, at man skal tage de ord, der bruges i stillingsopslaget og gentage dem, for på en eller anden måde at vise at man har læst dem og passer ind…. Det lyder skørt, ikke? Jeg vil på det stærkeste fraråde denne praksis – og i hvert fald at gøre det uden alvorligt at gennemtænke sin strategi med det.

Det største problem ved at gentage ord fra et stillingsopslag er, at alt for mange mennesker gør det. Det vil sige, at ud af en stak på 100 ansøgninger skal der nok snildt være mindst 50, som ”tilfældigvis” har præcist de kvalifikationer, virksomheden søger. Eller sagt på en anden måde: mindst 50 ansøgere, som lyder ens. Det er også langt fra sikkert, at hele ansættelsesudvalget kan huske præcist hvilke ord, der blev brugt i opslaget. De sidder derfor bare med 50 ansøgninger, som ligner hinanden.

Det bør ALTID være et mål at skille sig ud. Det pudsige sammenfald af personlige kvalifikationer i opremsningsform bliver aldrig afgørende for, om du bliver inviteret til samtale eller ej. Det er altid stort set de samme ord, virksomheder bruger på dette punkt, så det kan snarere betragtes som en slags konvention for stillingsopslag end faktiske ønsker. Glem dem eller brug dem ved at kvalificere dem – vær aldrig papegøjen.

Kvalificer alle udtalelser

En påstand kan aldrig stå alene. Jeg hørte for nyligt om en interviewteknik, hvor en rekrutteringsmedarbejder altid stillede alle spørgsmål to gange. En kandidat kunne således blive bedt om et eksempel på, hvornår hun havde arbejdet med pressekontakt – bare for at blive bedt om endnu et eksempel bagefter. Det er en snedig metode til at luge ud i kandidater med erfaring til fordel for kandidater med meget erfaring. Udover at dette giver stof til eftertanke, før man praler af omfattende erfaring, så er det værd at huske, inden man går til samtale. Her nævner jeg dog eksemplet for at demonstrere, hvor du starter, hvis du slet ikke kommer med eksempler på noget. Så er du ikke kandidaten, som ikke kan komme med eksempel nummer to; du er kandidaten som slet ikke kan komme med et eksempel i det hele taget.

Det, som sædvanligvis modarbejder kvalificeringen af udtalelser, er opremsninger. Man vil så gerne fortælle om alle de ting, man har arbejdet med, at man faktisk glemmer at fortælle om dem. Man remser dem bare op i én lang uendelig strøm. Det kunne nærmest være linjer kopieret fra CV’ et.

Jeg tror ikke, eksempler er nødvendige her. Jeg ville hellere give denne tommelfingerregel: Tre gode eksempler fortæller meget mere end ti tomme påstande.

Vis du har forstået arbejdet

Det kan indimellem være godt at træde et skridt tilbage og se på det store billede, så du kan vise, at du har forstået branchen eller arbejdet, du skal udføre. Når du udtaler dig generelt om et felt, viser du tydeligt din holdning til det og din forståelse af det. Herefter kan du knytte udtalelsen til dig selv.

Det kræver vist et eksempel, så her er et nyere, jeg selv har brugt.

Kommunikation er ved at være et gammeldags udtryk, som ikke længere er dækkende for hverken typer eller mængder af platforme, en virksomhed bruger til at få kunder i tale. Adskillelsen mellem internettet og sociale medier og tjenester eksisterer kun i hovedet på os, som ikke er vokset op med nogen af delene. For børn og unge er der ingen forskel mellem personlige møder, sms’er og Twitter. Det hele handler om interaktion og interagering og har altid brugeroplevelsen som det centrale. Det har jeg også. Det har XXX også.

Dette afsnit kunne med fordel have været langt mere konkret i forhold til opgaver, men er oprindeligt lavet til en uopfordret ansøgning, hvor jeg hellere ville være en bred kandidat. Pointen er dog er knytte nogle brede perspektiver på en opgave – og knytte opgaven til mig. Og virksomheden.

Et bedre eksempel er måske at udbygge det øverste eksempel om sociale medier, så det lyder således:

Alt for mange virksomheder kaster sig hovedkulds ud på diverse sociale platforme uden nogen egentlig overvejelse over formålet og mængden af tid, det kræver. Jeg har solid erfaring med sociale medier, blandt andet fra XXX, hvor jeg arbejdede både strategisk og praktisk med opbygningen af sociale profiler. Der var især fokus på Facebook, hvor jeg udviklede siden i et CMS, fastlagde planer for indhold og hyppighed, udviklede kampagnekoncepter og opdyrkede sponsorer af præmier til konkurrencer. Jeg ved, hvad der virker, og hvordan man skruer arbejdet sammen, så målene nås med et rimeligt tidsforbrug.

Hvis du har et rigtigt godt branchekendskab og er fuldt opdateret på de nyeste trends, så kan dette være en interessant indgangsvinkel.

 If you got it, flaunt it!

Har din mor også bedt dig om at tænke på alle de sultne børn i verden, når du ikke ville spise dine rosenkål? Prøv at tænk på alle de mange nyuddannede, som skal søge arbejde på det nuværende sparsomme arbejdsmarked uden nogen erfaring! If you got it, flaunt it!

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s